Vallejo med det spanske landshold til Rusland
Jesus Vallejo og den nye Atletico Madrid-spiller, Rodri, rejser med det spanske landshold, når de torsdag drager mod Rusland, nærmere bestemt Krasnodar, som bliver det spanske hovedkvarter under den kommende VM-slutrunde.
Lopetegui har besluttet sig for at tage dem med, for en sikkerheds skyld, i tilfælde af eventuelle skader før Spaniens første kamp i slutrunden. Den spanske landstræner ønsker at de mulige erstatninger for skadede spillere, skal være integrerede i truppen.
Begge spillere har tidligere været med til slutrunder for ungdomslandsholdene, og de var begge med da spanien vandt U19-EM, og da de tabte finalen til U21-EM, og Lopetegui skulle være glad for deres præstationer i træningen under landsholdssamlingen.
I princippet, står Rodri med størst chance for at blive indlemmet i truppen, da han kan erstatte Busquets, som er den eneste plads uden en backup i den spanske 23-mands trup.
I Vallejos tilfælde, er han med pga. Carvajals skade. Carvajal fortsætter i øjeblikket sin genoptræning, og Lopetegui har flere gange udtalt at man venter med at indkalde en erstatning, da man håber Carvajal kan blive klar. Men da muskelskader kan være svære er se enden på, er Vallejo med flyveren til Rusland, i tilfælde af at der opstår problemer mod slutningen af genoptræningen. Under diverse officielle begivenheder som foregik i Las Rozas onsdag, havde Carvajal stadig besvær med at gå normalt.
I følge FIFAs regler, må holdene lave ændringer i truppen op til 24 timer før holdets første kamp i turneringen, så længe ændringen sker pga. en alvorlig skade. I disse situationer kræver FIFA at der præsenteres en lægerapport, som bekræfter spillerens tilstand.
