A Bola: Real Madrid vil frikøbe Jan Oblak
Ifølge portugisiske A Bola står Real Madrid klar til at købe Jan Oblak i Atlético Madrid.
Den 25-årige målmand har en frikøbs-klausul på 100 millioner € og han har gennem flere sæsoner været at regne som en af verdens stærkeste målmænd og derfor er Real Madrid klar til at købe ham fri og det vil gøre Oblak til den dyreste målmand i historien.
Det bliver den nye træner i Real Madrid, som får et afgørende ord i, om handlen skal realiseres, men Real Madrid har før været meldt interesseret i at hente Oblak og han var på tale i klubben inden han for fire år siden skiftede til Atlético Madrid fra Benfica for 16 millioner €.
Liverpool har også vist interesse for Jan Oblak, men de har angiveligt trukket følehornene til sig.
