Brasiliansk medie: Tite på blokken i Real Madrid

Tite bliver nu sat i forbindelse med det ledige job i Real Madrid.

Lad det være sagt med det samme: En dag uden et dugfriskt nyt trænerrygte havde da også været for meget af det gode.

Det brasilianske medie O Globo mener således at vide, at Real Madrid øjner en mulighed for at placere Brasiliens nuværende landstræner, Tite, i det ledige trænersæde på Santiago Bernabéu, da brasilianerens kontrakt med det brasilianske fodboldforbund udløber efter VM i Rusland - Tite er dog blevet tilbudt en ny fireårige kontrakt, men har valgt at udskyde sit endelige svar på denne til efter VM-slutrunden. 

O Globo har også haft en kortere samtale med Tites agent, der hverken vil be- eller afkræfte om hans klient har været i dialog med Real Madrid med ordene: "Jeg foretrækker ikke at kommentere på det konkrete emne". 

Tite har et rigtig godt forhold til Neymar og ville derfor være et strategisk godt valg, hvis Real Madrids planer om at hente Neymar i sommerens transfervindue har noget konkret på sig.

Guti er dog stadig bookmakernes favorit til at overtage tøjlerne i Real Madrid, men Tite skriver sig alligevel ind på den efterhånden lange liste over mulige træneremne, som Real Madrid kigger på, der blandt andet tæller trænere som Antonio Conte, Jürgern Klopp, Joachim Lów, Massimiliano Allegri og Mauricio Pochettino, hvor flere allerede har været ude og afvise i jobbet i pressen.

Seneste artikler...