El Confidencial: Cristiano Ronaldo tæt på at indgå forlig med spanske skattemyndigheder
Ifølge spanske El Confidencial er der nu godt nyt for Cristiano Ronaldo i hans skattesag.
Man skal nemlig være meget tæt på at nå til enighed om en aftale, der betyder at Cristiano Ronaldo skal betale et beløb i omegnen af 20 millioner € og det skyldes, at de spanske skattemyndigheder har accepteret den version, som portugiseren er kommet med i forhold til, hvordan han har brugt sine image-rettigheder i sin kontrakt med Real Madrid.
Cristiano Ronaldo havde håbet på endelig afklaring inden VM-slutrunden, men det bliver ikke muligt at nå. Til gengæld kan han glæde sig over, at sagen sandsynligvis snart er ude af verden.
