Real Madrid-ledelse søger Guti-accept i spillertrup
Real Madrids sportslige ledelse er nu gået ind i den afgørende fase for at gøre Guti til ny træner i klubben.
Det mener man i spansk presse, hvor man har fået informationer om, at både Florentino Pérez og José Ángel Sánchez har været i kontakt med spillere øverst i hierakiet i førsteholdstruppen, samt en række Canteranos, som har arbejdet sammen med Guti i La Fábrica, for at få større indblik i Gutis kompetencer som træner.
Gutis navn vinder større og større indpas og Real Madrid-legenden har da efter sigende også en varm fortaler i Real Madrids anfører, Sergio Ramos.
