ABC: Real Madrid kigger på ny venstreback
Ifølge spanske ABC overvejer Real Madrid at udleje Theo Hernández i den kommende sæson og i stedet købe en ny venstreback som substitut for Marcelo.
Avisen mener at vide, at Real Madrid har tre spillere i kikkerten, nemlig brasilianske Wendell (Leverkusen), Guerreiro (Dortmund) og Ricardo Rodríguez (AC Milan).
Theo Hernández blev før netop afsluttede sæson købt i Atlético Madrid for 30 millioner €, men han har haft mere end svært ved at leve op til prisskiltet.
