Zidane tager den med ro: Jeg ved ikke, hvad fremtiden byder på

Zinedine Zidane nyder friheden uden det store ansvar.

To og en halv sæson i Real Madrid kan tære på selv den bedste, og Zidane var den bedste. Tre Champions League-titler på tre sæsoner er formentlig ikke en bedrift, der bliver gentaget årtier frem, men sådan en bedrift har også sine mentale omkostninger, hvorfor Zidane nødvendigvis heller ikke har travlt med at iføre sig arbejdstøjet inden for en overskuelig fremtid:

- Jeg tager en pause, og jeg har ingen faste planer om, hvad jeg skal lave. Det vigtigste er den beslutning, jeg har taget; nu må vi se tiden an, siger Zidane til et event i Saint-Denis tæt på Paris under indvielsen af en legeplads i samarbejde med Adidas. 

Zidane er i Paris i forbindelse med en velgørenhedskamp, der skal markere 20-årsdagen for Frankrigs VM-sejr i 1998, hvor franskmanden scorede to næsten identiske hovedstødsmål i Frankrigs 3-1 sejr over Brasilien.

Seneste artikler...