Real Madrid vil præsentere Lopetegui i morgen
Julen Lopetegui har forladt Spaniens landsholdslejr efter sin fyring og han er nu på vej tilbage til den spanske hovedstad.
Her vil Real Madrid hurtigst muligt få ham præsenteret som ny træner og faktisk spekuleres der allerede nu på, at præsentationen finder sted i morgen, men det vil Real Madrid først afklare med Julen Lopetegui, idet man har fuld forståelse for og forventning om, at det kommer til at afføde en del kritik, når det første billede skal tages af den nu forhenværende spanske landstræner og Real Madrid-præsidenten.
Men arbejdet med at få Lopetegui præsenteret er i fuld gang og man håber naturligvis at få det på plads snarest muligt, således at man kan komme i gang med planlægningen af den kommende sæson.
