Borja Mayoral tilbudt til Sevilla

I de 20 dage Joaquín Capparós har været sportsdirektør for Sevilla, er det væltet ind med tilbud med nye spillere til førsteholdet. Det seneste af disse bud, komer fra Real Madrid-angriberen, Borja Mayoral, som også har været rygtet til Sevillas lokalrival, Real Betis, i dette transfervindue. Det ville hverken være første eller sidste gang at de to hold har kæmpet om den samme spiller.

En handel virker dog ikke til at være lige op over, da begge klubber først skal finde ud af hvad de vil gøre med deres angreb. I Sevillas tilfælde, skal man finde den 9'er som træner Machín ønsker skal være en vigtig brik i projektet.

Man skal beslutte om man vil satse på Mayoral, som vinder på sin alder, sit potentiale og sin pris, men hvis man skal hente ham, skal man sælge enten Muriel eller Ben Yedder. Derudover ville Mayorals ankomst også stå i vejen for deres eget angrebstalent, Carlos Fernández. Derfor er Mayoral én af flere mulige løsninger for den nye træner og den nye sportsdirektør i Sevilla.

Med hensyn til Real Betis, som Mayoral selv har talt om på de sociale medier, har man i øjeblikket fem angribere i truppen. De grønne fra Sevilla er dog snart nede på tre angribere da Rubén og Alegría forlader klubben. Derfor ville Mayoral, til at starte med, have tre konkurrenter til pladsen i Real Betis.

Men i øjeblikket vil ingen af klubberne hente ham. Man vil se mulighederne på markedet, og derefter beslutte hvad der skal gøres.

Seneste artikler...