Real Madrid betaler 14 millioner euro for ukrainsk målmandstalent

Real Madrid har skrevet kontrakt med det store ukrainske målmandstalent, Andriy Lunin. Los Blancos betaler efter sigende 14 millioner euro for den bare 19-årige ukrainer. 

Det skriver den spanske sportsavis Marca.

Dermed fortsætter Real Madrid sin nye stil med at betale store summer for verdens største talenter, hvor man tidligere har sikret sig spillere som Vinicius jr. og Rodrygo Goes.

Lunin spillede 36 kampe på tværs af alle turneringer for Zorya Luhansk i sæsonen 2017/18, herunder seks kampe i Europa League og 29 kampe i den bedste ukrainske liga (medregnet mesterskabsspillet, red.), hvor Zorya Luhansk endte på en godkendt fjerdeplads

Den 1,91 meter høje målmand deltager efter planen i Real Madrids optakt frem mod den kommende sæson, hvorefter det bliver op til Lopetegui at vurdere om han skal fortsætte i førsteholdstruppen, udlejes eller have en sæson på Castilla.

Seneste artikler...