Lopetegui ønsker Cristiano Ronaldo-afklaring
Julen Lopetegui har påbegyndt arbejdet i Real Madrid med at få truppen klar til den kommende sæson.
Et af de mest presserende emner er at få afklaret Cristiano Ronaldos fremtid og derfor har Lopetegui bedt Florentino Pérez om at finde en løsning hurtigst muligt.
Julen Lopetegui ønsker ikke at gå ind til optakten til den nye sæson med uvished om Cristiano Ronaldos fremtid og står det til den spanske træner selv, så er der ingen tvivl om, at han naturligvis skal fortsætte karrieren i den spanske hovedstad.
Cristiano Ronaldo viser netop nu ved VM-slutrunden i Rusland, hvorfor Real Madrid bør gøre en ekstra indsats for at holde på ham og angiveligt skal det ”blot” være 10 millioner € om året, der skiller parterne fra at nå en aftale.
