Vinicius jr.: Min drøm er at gå i fodsporene på Ronaldo og Ronaldinho

Vinicius jr. har en mission med sit skifte til Real Madrid og spansk fodbold. 

Den kommende Real Madrid-spiller, Vinicius jr., tog i går afsked med sin barndomsklub Flamengo på en pressekonference, hvor han også så frem mod skiftet til spansk fodbold med stor optimisme.

- Jeg siger farvel til mit livs klub for at opfylde min drøm om at spille i Real Madrid, siger brasilianeren på pressekonferencen med tårerne løbende ned ad kinderne ifølge den spanske sportsavis Marca og fortsætter med at sætte ord på sine mål i spansk fodbold:

- Selvom det ikke bliver nemt, vil jeg kæmpe for min plads i Real Madrid. Det sværeste for mig bliver den taktiske omstilling (fra brasiliansk til spansk fodbold, red.), men jeg vil forbedre mig og blive en stor spiller. Jeg drømmer om at gå i fodsporene på Ronaldo og Ronaldinho i spansk fodbold, slutter Vincius og lægger heller ikke skjul på, at han står over sit livs største udfordring til dato.

Vinicius jr. deltager efter planen i Real Madrids optakt frem mod den kommende sæson, hvor han skal overbevise Lopetegui om, at der skal gøres plads til ham i den madrilenske trup. 

Seneste artikler...