Spansk presse: Fristende Arsenal-tilbud til Lucas Vázquez

Lucas Vázquez var en af de mest benyttede spillere under Zinedine Zidane i sidste sæson og det er tilsyneladende blevet bemærket i det store udland, at spanieren leverede flere flotte præstationer.

I hvert fald melder spansk presse, at Arsenal lokker med et fristende tilbud på intet mindre end 8 millioner € i årsløn, hvilket må siges at være markant mere end de nuværende 3 millioner € i Real Madrid.

Arsenal har til den kommende sæson fået Unai Emery som træner og London-holdet er i gang med en tiltrængt forstærkning af holdet, men spørgsmålet er om Lucas Vázquez overhovedet kan lokkes væk fra den spanske hovedstad, hvor Julen Lopetegui med sikkerhed får brug for ham.

Seneste artikler...