Bild: Marcelo var tæt på et skifte til tysk fodbold i 2006

En purung Marcelo var ifølge den store tyske avis Bild tæt på et skifte til Hamburger SV i tysk fodbold, da brasilianeren stadig spillede i Fluminense tilbage i 2006. 

Harald Spörl (talentspejder i Hamburg, red.) havde angiveligt flere samtaler med venstrebackens far og Hamburger SV's præsident, Didi Beiersdorfer, om at lande den brasilianske venstreback.

- Jeg mødtes med hans far i Rio og opfordrede flere gange Didi Beiersdorfer til at købe ham. Han var allerede en dygtig fodboldspiller på det tidspunkt, erindrer Spörl ifølge Bild.

Tyskerne havde imidlertid ikke held med at overtale brasilianerens bagland om et skifte til tysk fodbold og Marcelo endte som bekendt med at blive købt af Real Madrid tilbage i januar 2007 for små 6,5 millioner euro, selvom der også var interesse fra CSKA og Sevilla.

Seneste artikler...