Javi Muñoz fortsætter karrieren i Alavés
Muñoz prøver lykken i den lille baskiske klub, hvor flere Real Madrid-talenter tidligere har vist sig frem.
Castilla-spilleren Javi Muñoz skifter til Alavés på en treårig kontrakt, og starter første sæson på udlån i Real Oviedo i den næst bedste spanske fodboldrække.
Det skriver den baskiske klub på sin officielle hjemmeside.
Den 23-årige spanske midtbanespiller var på lejet ud til Lorca i sidste sæson, hvor han spillede 37 kampe og scorede fem mål.
Muñoz ankom i sin tid til Real Madrid fra Parla og debuterede under Zinedine Zidane tilbage i 2014/15-sæsonen i en Copa del Rey-kamp mod Cornellá - i alt spillede han 93 kampe for Castilla, scorede seks gange og lavede tre assists.
Alavés får en spiller, der mest er kendt for sin alsidighed, hvilket gør ham i stand til at spille flere positioner på banen - overgangssummen mellem klubberne er ikke blevet offentliggjort.
