Real Madrid Castilla indleder sæsonen

Real Madrid Castilla indledte i dag optakten til den kommende sæson og det var atter med Santiago Solari i spidsen for holdet.

Det er tredje sæson for argentineren, som kan glæde sig over tilgang fra Juvenil A-holdet i form af spillere som A. Alberto, Martín, Zabarte, Fran García, Sergio López, Moha, De la Fuente og Augusto, mens spillere som Bravo og Dani Fernández er vendt tilbage for at søge lykken på Castilla-mandskabet.

Foreløbig er det kun blevet til et indkøb, nemlig den 21-årige angriber Jorge de Frutos, som er kommet til fra Rayo Majadahonda.

Til gengæld har man sagt farvel til spillere som Mancebo (Cultural), Campuzano (Espanyol) og Tejero (Albacete).

Real Madrid Castilla skal spille 5 træningskampe i løbet af optakten, nemlig mod Conquens, Rayo Vallecano, Las Gaunas, La Albuera og Numancia.

Seneste artikler...