Castilla fortsætter kamp om topplacering efter sejr i weekenden
Efter en vigtig 1-0 sejr på hjemmebane søndag aften mod Guijuelo, ligger Castilla nu på en tredjeplads i en meget tæt kamp i toppen. Det forholder sig nu således, at de fire øverste hold i tabellen alle har 26 point, og tilmed er meget tætte når man ser på deres målscore.
Castilla tog som så ofte set, kontrol over midtbanen lige fra start. Kun madrilenerne fik et par gode muligheder i første halvleg, bl.a. en én-mod-én til Feuillassier, som dog ikke fik afsluttet ordentligt. Derudover kunne Cristo måske godt have fået et straffe, men dommeren valgte ikke at fløjte det.
Værterne dikterede fortsat kampen i anden halvleg, og i det 65. minut var Feuillassier igen tæt på, denne gang med et udmærket indersideskud, som næsten sejlede over i det lange hjørne. Cristo fik heldigvis åbnet for scoringen i det 67. minut, hvor han lige fik vendt sig i luften, og med hovedet forlængede indlægget fra venstresiden, så målmanden fra Guijuelo var chanceløs.
Startopstillinger:
1 - Real Madrid Castilla: Luca, López, Fran García, De la Fuente, Manu Hernando, Jaume, De Frutos (Alberto,65'), Fidalgo, Cristo, Seoane (Augusto, 62') og Feuillassier (Zabarte, 88').
0 - Guijuelo: Felipe Ramos, Iván (Manu, 86'), Carmona, Jesús Muñoz, Jonathan (Javi, 63'), Carlos Rubén, Raúl, Luque, Pallarés, Nacho Pérez og Juanra.
Mål:
1-0 (min. 67): Cristo.
