Real Madrid Castilla tæt på oprykningsspil

Latasa åbnede målscoringen mod Atlético Madrid B.

Real Madrid Castilla tog det bedste fra førsteholdet og Real Madrid Femenino i gårsdagens kamp, som endte med en sejr på 3-1.

Man kopierede nemlig Femenino-holdet ved at slå Atlético Madrid i El Derbi og det gjorde man med førsteholdets varemærke, nemlig afgørende scoringer i dommerens tillægstid. Dermed ser det for alvor godt ud for Real Madrid Castillas chancer for at få en af oprykningspladserne i La Segunda B, når man i den kommende weekend spiller sidste kamp på udebane mod topholdet San Sebastián de los Reyes.

Real Madrid Castilla fik en drømmestart på kampen, da Latasa bragte hjemmeholdet foran allerede efter to minutters spil og hjemmeholdet spillede en fin første halvleg, anført af Gelabert og Arribas. Men kort før pausen fik man alligevel en spand koldt vand i hovedet, da Medrano udlignede.

Anden halvleg blev en åben affære med gode muligheder til begge hold, men Atlético Madrid havde så småt indstillet sig på at få et vigtigt point med hjem fra kampen, da Arribas tog sagen i egen hånd i det 90. minut og driblede sig fri på venstrekanten og sendte bolden ind foran mål, Hvor Medrano missede clearingen og sendte bolden i eget nettag.

Og fem minutter inde overtiden kom så den endelige afgørelse, da Hugo Vallejo spurtede fra alle i et kontra-angreb og sendte bolden ind foran til Peter, som let kunne score til 3-1.

Real Madrid Castilla skal nu blot bruge uafgjort mod San Sebastián de los Reyes for at være matematisk sikre på at sikre sig en plads i oprykningsspillet.

Real Madrid Castilla: Luis López; Gila (Guillem, 78’), Chust, Pablo Ramón (Vallejo, 68’); Santos, Blanco, Dotor (Morante, 68’), Miguel Gutiérrez; Arribas, Latasa og Gelabert (Peter, 85’).

Seneste artikler...

Annonce