U19-holdet videre til Youth League knockoutkampe
Real Madrids u19-mandskab overhalede i onsdags Dortmund i gruppespillets sidste spillerunde, med en smal 2-1 sejr, og er derfor nu videre i turneringen, efter at have overtaget Dortmunds andenplads i gruppen. Gruppen endte ligesom UEFA Champions League's gruppe H, med Tottenham som ettere, og APOEL som bundprop.
Vigtigheden af sidste spillerunde blev afspejlet i intensitet i opgøret mellem ungdomsholdene fra Madrid og Dortmund, som holdt hele kampen igennem. Det blev Dortmund som scorede åbningsmålet efter 16 minutter, på et straffespark som engelske Jadon Sancho omsatte til mål. Føringen skulle dog ikke holde ret længe, da midtbanemanden Oscar blot syv minutters tid senere, scorede til 1-1. Målet medførte et rigtig fint momentum for madrilenerne, hvilket gjorde dem i stand til, at diktere kampen ganske godt.
Real Madrids dominans blev omsider belønnet, da Dani Gómez i det 73. minut, kunne score kampens afgørende mål, til resultatet 2-1. Hermed anbragte ungdomsholdet sig altså på andenpladsen i gruppen, tre point efter gruppevinderne Tottenham, hvilket er meget lignende førsteholdets gruppespilspræstation i Champions League.
Udover Real Madrid er Basel, Manchester United, Bayern München, PSG, Chelsea, Atletico Madrid, Barcelona, Sporting CP, Liverpool, Spartak Moskva, Manchester City, Feyenoord, Porto, Monaco, og Tottenham videre til knockoutfasen i UEFA Youth League.
Startopstillinger, Real Madrid u19 / Dortmund u19:
Real Madrid: Ramos, López, Alex Martín, Martin, Alberto (Gutierrez Ortega 74'), Dani Gómez, Óscar, César (Blanco 85'), Baeza, Govea Merlín (Chust 29'), Adri.
Dortmund: Bansen, Schwermann, Kilian, Kopacz, Bulut, Sancho, Schulte, Sechelmann (Osterhage 63'), Kehr (Kyeremateng 38'), Kampetsis (Peña-Zauner 85'), Pieper.
Advarsler i kampen: Adri, Schwermann, Kampetsis, Sancho, Kopaz, Ramos
