Real Madrid snydt for Rafa Mir
Ifølge spansk presse får Real Madrid Castilla ikke tiltrængt forstærkning i form af Rafa Mir fra Valencia.
Parterne var ellers så godt som enige og den talentfulde angriber var ventet til den spanske hovedstad i de kommende dage, men i sidste øjeblik har engelske Wolverhampton overhalet Real Madrid indenom ved at tilbyde den 19-årige spiller en plads i førsteholdstruppen og Valencia en sum på 2 millioner €.
Det er et voldsomt slag for Real Madrid, som havde set frem til at få et af de absolut største spanske talenter indlemmet i klubbens ungdoms-afdeling.
Wolverhampton trænes af den tidligere Valencia-træner, Nuno Santo.
