Castilla returnerer pointløse fra målrig affære
Castilla måtte søndag aften se i øjnene, at på trods en af brav indsats mod et af tabellens midterhold, rakte det ikke til at få point mod hjemmebanestærke Ponferradina, som vandt opgøret med cifrene 3-2.
Castilla-mandskabet spillede en fin kamp, men endte med at komme til kort rent resultatmæssigt, takket være det kliniske afslutningsarbejde som Ponferradina’s spillere leverede. For Castilla, var det Cristo og Mancebo som stod for holdets to scoringer.
Uden at have haft en nævneværdig chance inden situationen, tilegnede Ponferradina sig et straffe i det 35. minut, som Yuri omsatte til mål. Der skulle dog ikke gå lang tid, før Castilla svarede igen, med Cristo’s mål, som kom i det 39. minut. Målet kom via et indlæg fra Tejero, som Cristo fik en god berøring på, selvom bolden kom ganske tæt på modstandernes målmand Mandaluniz.
Opgørets anden halvleg var ganske svingende, og i 63. minut lykkedes det på mystisk vis værterne at komme i front igen, efter at Ríos Reina’s hjørnespark gik direkte i mål, uden nogen berøring fra med- eller modspillere på vejen. Castilla kom dog endnu engang med et hurtigt modsvar, denne gang på et mål fra Mancebo, som fik snydt Mandaluniz med sit lavtgående skud fra inde i feltet i det 72. minut.
Desværre var det hjemmeholdet som skulle have det sidste ord i kampen, og det kom i form af et mål fra Jon García i det 77. minut. På trods af ihærdige forsøg, lykkedes det ikke at gøre yderligere ved resultattavlen efter målet fra García, og af den årsag er Castilla altså nu oppe på to udebanenederlag i streg.
Startopstillinger:
3 - Ponferradina: Mandaluniz, Yac, Álvaro Moreno, Jon García, Saúl (Fernando Román, 88’), Menudo, Isi (Iago Díaz, 78’), Andy (Jorge García, 67’), Cidoncha, Yuri og Ríos Reina.
2 - Real Madrid Castilla: Belman, Tejero, Quezada, Manu Hernando, Javi Sánchez, Jaume (Fidalgo, 86’), Feuillassier, Seoane, Cristo (Dani Gómez, 83’), Óscar og Mancebo (Campuzano, 83’).
Mål:
1-0 (35. min): Yuri, straffespark.
1-1 (39. min): Cristo.
2-1 (63. min): Ríos Reina.
2-2 (72. min): Mancebo.
3-2 (77 min.): Jon García.
