Sikker sejr over Pontevedra

I søndagens opgør mod Pontevedra kunne Castilla-mandskabet på Alfredo Di Stéfano sikre sig deres tiende sejr i sæsonen efter en flot spillet kamp, som de vandt med cifrene 3-0. Målene blev sat ind af Dani Gómez, Reguilón og Óscar.

Castilla spillede tålmodigt, og med masser af boldbesiddelse mod det relativt defensive Pontevedra-hold. I det 28. minut fik madrilenerne da også tilkæmpet sig et straffespark, i forbindelse med en forseelse på en veldriblende Seoane, inde i feltet. Dani Gómez omsatte sikkert straffesparket til mål, med et skud placeret tæt under overliggeren i midten af målet. Kort inden pausefløjtet var Quezada tæt på at score på direkte frispark fra distancen, men Pontevedra-målmand Edu afviste forsøget med en god redning.

De hvidblusedes andet mål kom kort inde i anden halvleg, da Quezada med et velsparket hjørnespark, fik bolden skruet i retning af Óscar ved forreste stolpe, hvorfra han kunne forlænge den over til Reguilón, som headede bolden i nettet fra klos hold. Mål nummer tre, sparkede Óscar ind på et flot direkte frispark, og Edu i målet kom slet ikke nær bolden, som også sad helt ovre i sidenettet.

Holdet fortsatte med at presse på, og var uheldige ikke at score flere mål i kampen, som også gav debut til U19-spilleren César Gelabert, der kom ind i kampens 80. minut som erstatning for Manu Hernando.

Startopstillinger:

3 - Real Madrid Castilla: Luca, Tejero, Reguilón, Manu Hernando, León, Jaume, Mancebo (César Gelabert, 80’), Seoane, Dani Gómez (Arturo, 83’), Óscar (Fidalgo, 73’) og Quezada.

0 - Pontevedra: Edu, Nacho López, Álex González (Pibe, 61’), David Goldar, David Castro, Darío, Mouriño (Jesús, 73’), Adrián León, Iván Martín, Jorge og David Añón (Marcos Álvarez, 62’).

Mål:

1-0 (min. 28): Dani Gómez (str).

2-0 (min. 47): Reguilón.

3-0 (min. 58): Óscar.

Seneste artikler...