Udebanesejr over Toledo

Real Madrid Castilla spillede onsdag aften en ti dage udsat kamp mod nedrykningstruede Toledo, som var sultne efter en sejr i dette opgør. Hjemmeholdet måtte dog se sig slået af et Castilla-mandskab som fortsatte deres gode takter fra de seneste par kampe, og i denne forbindelse vandt alle tre point med en sejr på 0-1.

Holdet dominerede kampen og holdt godt fast i bolden, og fik i første halvleg tilkæmpet sig et straffespark, som Cristo omsatte til mål, da han sparkede bolden helt ned i det venstre målhjørne. Toledo satsede hvad de kunne, i et forsøg på at komme tilbage i kampen, men Belman holdt målet rent for Castilla, og samtidig fortsatte holdet med at skabe chancer, qua al den plads som Toledo efterlod sig. I anden halvleg tog Feuillassier en glimrende solotur, hvor han til sidst også driblede forbi hjemmeholdets målmand Alcolea, men uheldigvis mistede kontrollen over bolden efterfølgende.

Castilla-forsvareren Javi Sánchez måtte forlade bane med en skade i det 73. minut, men ikke desto mindre bibeholdt mandskabet den defensive soliditet, og kunne derfor fortjent tage tilbage til Madrid med en 1-0 sejr i bagagen.

Startopstillinger:

0 - Toledo: Alcolea, Aldalur, Tomás Sánchez (Barranco, 66’), Israel Castro, Toño Vázquez, Usero (Reyna, 66’), Sergio García (Ayub, 60’), De Lerma, Figueroa, Charly og Obed.

1 - Real Madrid Castilla: Belman, Tejero, Quezada, Manu Hernando, Javi Sánchez (León, 73’), Jaume (Arturo, 54’), Feuillassier, Fidalgo, Cristo, Óscar (Pedro, 80’) og Seoane.

Mål:

0-1 (min. 30): Cristo, straffespark

Seneste artikler...