Nu kan der indsendes kandidaturer til præsidentvalget

Fra i dag kan man indsende sit kandidatur, hvis man ønsker at være Real Madrids næste præsident. Det har medlemmerne, ifølge El Chiringuito, fået meddelt via mail. Processen løber frem til og med den 23. maj.

 

I denne periode skal enhver mulig kandidat altså opfylde kravene til at stille op, som er et samlet kandidatur inklusiv bestyrelse, en bankgaranti, og så naturligvis minimum 20 års medlemsskab af Real Madrid. 

Den eneste kandidat vi er stensikre på vil deltage er Florentino Pérez, mens 37-årige Enrique Riquelme lige nu ligner den eneste realistiske modkandidat. Såfremt der er mere end én kandidat vil der komme et valg. Medlemmerne kan bekræfte deres valgret frem til d. 18. maj, og hvis det ender med et valg, vil det også være muligt at brevstemme.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...