Historisk tilbageblik: Pablo Hernández Coronado

I dag er det 19 år siden, at Pablo Hernández Coronado afgik ved døden, blot en måned før han ville være fyldt 100 år.
Der er nok ikke ret mange, som kender denne mand, men han var faktisk en af arkitekterne bag det første ”store Real Madrid-hold”, som man skabte i 1930erne med købene af daværende Galácticos som Zamora, Ciriaco, Quincoces, Regueiro-brødrene og angriberen Olivares. Dengang som nu var der en voldsom debat mellem brugen af dyrt indkøbte stjerner og egne talenter (kendt som Cantera o Cartera) og Pablo Hernández Coronado var tilhænger af, at man forsøgte at mikse de to former.
Han indledte selv sin karriere som spiller, nærmere betegnet målmand i først Club Stadium, siden Gimnástica og til sidst i Real Madrid og han blev en af de mest betydningsfulde mænd i udviklingen af fodbolden i Spanien. Han var særdeles belæst og studerede både medicin, ingeniør og handel, men fodbold var altid i forreste række.
Han blev forudtaget til De olympiske Lege i Antwerpen, men blev til sidst overhalet af legendariske Zamora og Eizaguirre. Efter endt fodbold-karriere blev han både træner og dommer, endda en af de mest berømte af slagsen.
Under den spanske borgerkrig var han en af de få personer, som ikke var tvunget til at flygte fra den spanske hovedstad (i modsætning til eksempelvis Zamora) og som teknisk sekretær i Real Madrid samarbejdede han med det nye styre for at få klubben til at fungere bedst muligt under de svære vilkår.
I det retslige efterspil efter den spanske borgerkrig var han en af de få, som slap for en dom, fordi alle var enige om, at han kun havde handlet ud fra sportslige synspunkter. Han var samtidig særdeles afholdt og havde mange venner. Han fortsatte derfor i klubben i nogle år, indtil en tvist med Don Santiago Bernabéu tvang ham til at forlade Real Madrid. Inden da havde han nået at søsætte initiativer som at give klubbens spillere trøjenumre (Real Madrid var den første klub i Spanien til at gøre dette) og til at eksperimentere med forskellige holdopstillinger, en på hjemmebane og en på udebane.
Pablo Hernández Coronado nåede også at være landstræner i to perioder. I den første periode blev han kendt for på forhånd at frygte naboerne fra Portugal med udtalelsen inden kampen: ”Det ser ud til, at jeg får æren af at blive den første landstræner, som taber mod Portugal”.
I hans anden periode som landstræner deltog Spanien i VM i Chile og her blev han voldsomt kritiseret for at have udtaget flere aldrende udenlandske stjerner, som var blevet nationaliseret, heriblandt Alfredo di Stéfano, Eulogio Martínez, Ferenc Puskas og Santamaría.
Men hans forhold til journalister var aldrig specielt hjerteligt og han blev også kendt for udtalelsen: ”For at skrive om fodbold behøver man kun to ting: At være gode venner med redaktøren og ikke at have andet at lave”.
