PSG byder Real Madrid op til dans i kampen om Ngolo Kanté

Den franske avis Le Parisien meldte Real Madrid interesserede i Chelseas franske midtbaneslider, Ngolo Kanté, tilbage i juni måned.

Avisen hævdede dengang, at Kanté havde afvist flere tilbud fra alverdens storklubber for at komme til at spille i Real Madrid.

Nu melder den franske avis L'Equipe imidlertid PSG ind i kampen om den franske midtbanespillers underskrift. 

L'Equipe erfarer, at PSG's nye tyske cheftræner, Thomas Tuchel, ikke er tilfreds med bredden på den franske storklubs nuværende midtbane, hvorfor førsteprioriteten angiveligt er at forstærke denne med Chelsea-spilleren.

Real Madrid har været meldt interesserede i flere midtbanespillere den seneste tid, efter Kovacic via den spanske sportsavis Marca meddelte, at han gerne skifter klub i jagten på mere spilletid.

Seneste artikler...