Madridista.dk kårer årets spiller

Ifølge de karakterer brugerne har uddelt sæsonen igennem, var Varane den bedst spillende hos Real Madrid. 

Inden starten på sæsonen 18/19 for alvor går igang skal sidste sæson lige rundes af. Her er der blevet givet karakterer til alle spillerne, og på en skala fra 1-5 endte Varane med en karakter på 3,40, hvilket, måske lidt overraskende, altså var nok til at overgå alle de andre superstjerner som Real Madrid huserer. Andre spillere der er værd at nævne, er Ronaldo og Modric, som altså var lige i hælene på Varane med henholdsvis 3,25 og 3,22. 

Udover at blive kampens spiller 4 gange og månedens spiller 2 gange, har det afgørende for Varanes høje gennemsnit, været hans urimeligt høje bundniveau, hvor han meget sjældent falder igennem i kampene. Dette ligner altså på mange måder den gennembrudssæson, som man længe havde ventet på fra Varanes side. Han sluttede da også sæsonen af med at spille en afgørende rolle for Frankrigs VM-vindende trup, og han cementerede herved for alvor sin plads blandt de allerbedste forsvarspiller i verden. 

Vil Varane fortsætte sin form i den forestående sæson, og vil han igen blive kåret til årets spiller? Eller vil vi være vidne til en ny spillers gennembrud?

Seneste artikler...