Første internationale finale-nederlag i 18 år
Real Madrid tabte i går for første gang i 18 år en international finale, da Atlético Madrid i den forlængede spilletid sikrede en sejr på 2-4.
Forud var gået 13 finale-sejre til Real Madrid, men skrækkelige aktioner fra Marcelo og Varane ødelagde den statistik, som forhåbentlig ikke er et varsel om værre tider.
Det seneste finale-nederlag daterede sig tilbage til den 28. november 2000, da man tabte 2-1 til Boca Juniors i Intercontinental Cup.
De 13 finale-sejre kom mod Bayer Leverkusen (Champions), Feyenoord (europæisk Super Cup), Olimpia (Intercontinental), Atlético (Champions), Sevilla (europæisk Super Cup), San Lorenzo (VM for klubhold), Atlético (Champions), Sevilla (europæisk Super Cup), Kashima Antlers (VM klubhold), Juventus (Champions), Manchester United (europæisk Super Cup), Gremio (VM for klubhold) og Liverpool (Champions).
