Benzema har scoret i alle turneringer for Real Madrid
Benzema er ikke så ringe endda foran kassen.
Karim Benzema bliver ofte skudt i skoen, at han ikke scorer nok mål som Real Madrids frontangriber, men dykker man lidt dybere ned i statistikkerne, er det snarere en sandhed med modifikationer, end det er et egentligt faktum.
Således har franskmanden scoret 193 mål sin tid i Real Madrid, hvilket placerer ham på en syvendeplads over historiens mest scorende Real Madrid-spillere - han mangler blot 15 mål mere for at indhente Hugo Sánchez (208 mål), der for nærværende sidder på sjettepladsen.
Benzemas mål i onsdagens europæiske Super Cup-finale mod Atletico Madrid markerede endnu en milepæl for Real Madrids franske angriber i den spanske hovedstad. Benzemas udlignende hovedstødsmål til 1-1 betyder således, at nu har scoret i samtlige turneringer for Real Madrid.
Den til tider udskældte franske angribers mål fordeler sig på 127 mål i La Liga, 44 mål i Champions League, 16 mål i Copa del Rey, 3 mål i VM for klubhold, 2 mål i den spanske Super Cup og altså nu 1 mål i den europæiske Super Cup.
