14 sæsoner med mål fra Ramos
El Capitán er sikkerheden selv fra 11-meter-pletten, hvilket han viste mod Atletico Madrid i onsdags.
Sergio Ramos er en af verdens bedste forsvarsspillere, og det skyldes i høj grad spanierens evne til at være afgørende såvel defensivt som offensivt. Således har Real Madrid-kaptajnen en uforlignelig evne til at finde vejen til netmaskerne sæson efter sæson efter sæson.
Ramos' 2-1 scoring mod Atletico Madrid i onsdagens europæiske Super Cup-nederlag til bysbørnene markerede forsvarsspillerens mål nummer 74 i Real Madrid og ligeledes markerede Ramos' mål videre, at spanieren nu har scoret minimum ét mål hver sæson i sine 14. sæsoner i den spanske hovedstadsklub.
El Capitán har siden sin debutscoring mod Olympiakos tilbage i december 2005 scoret 53 mål i La Liga, 11 mål i Champions League, 4 mål i Copa del Rey, 2 mål i VM for klubhold, 2 mål i den europæiske Super Cup og 2 mål i den spanske Super Cup.
Forsvarsspillerens vigtige mål i dommerens tillægstid i La Décima-triumfen og de ti sæsonmål i fjor står givetvis, som et par af Real Madrid-kaptajnens største individuelle præstationer i Real Madrids hvide trikot.
