Spansk presse: Real Madrid i vente-position på Neymar
Ifølge spansk presse skyldes Real Madrids manglende indkøb til den kommende sæson at man står i venteposition til udfaldet af en stor UEFA-undersøgelse af Paris SG, som kan tvinge den franske klub til at sælge Neymar.
UEFA er ved at undersøge Paris SGs sponsor-aftaler, som i nogen tilfælde er 2-3 gange større end hvad andre klubber får for lignende aftaler. I Paris SGs tilfælde er det Qatars nationalbank, som står for udbetalingen.
UEFA ventes at komme med en afgørelse i de sidste dage af august og her står Florentino Pérez angiveligt klar med det helt store checkhæfte for at købe Neymar, hvis det viser sig at Paris SG bliver tvunget til et salg. Spansk presse mener, at man vil være klar til at betale helt op mod 300 millioner € for brasilianeren.
