Madridista.dk-redaktionens bud på den kommende sæson
På Madridista.dk-redaktionen har vi givet vores bud på den kommende sæson ud fra fire spørgsmål.
Vores bud kommer her:
1) Årets gennembrud/Positive oplevelse
Bertram: Forhåbentlig Asensio, men tror også Odriozola modnes gevaldigt.
Søren: Asensio. Manden er blevet endnu vigtigere efter salget af Ronaldo, og spiller forhåbenligt en stor sæson.
Jonas: Benzema bliver årets positive overraskelse. Han kommer til at score mere, og medmindre vi sender ham på bænken pga. et indkøb, tror jeg han, sammen med Bale, kan spille en rigtig god sæson oppe foran.
Christian: Det bliver Benzema. Han kommer til at score mål, være farlig og endelig blive anerkendt for sin klasse. Andre som Bale og Asensio kunne også nævnes.
Anders: Makkerparret Benzema og Bale. De kommer til at lave rigtig mange mål!
Julius: Jeg regner med, at Asensio tager det næste skridt denne sæson. Nu er Ronaldo ikke længere på holdet, hvorfor det er spillere som ham, som skal træde til nu.
Jesper: Efter en sæson med masser af kritik er det lette valg Benzema. Men jeg tror rent faktisk at han kommer til at lave mange mål i denne sæson.
2) Årets skuffelse:
Bertram: Vallejo og Mayoral.
Søren: Sidste sæson var Benzema den helt store skuffelse efter mange dårlige præstationer. I denne sæson bør han vise sit værd!
Jonas: Asensio og Isco. Forventningerne er skruet helt i vejret for at de skal præstere efter Lopetegui er kommet til, og Ronaldo er væk. Jeg tror desværre der bliver meget af det samme som sidste sæson. Enkelte gode præstationer, mange dårlige, og en masse midt imellem.
Christian: Den er svær, men jeg har svært ved at se hvad Mayoral laver på dette hold. Hvad hans kvaliteter er, samt hvad der berettiger til en sæson mere som anden-angriber. Derudover kunne jeg godt se Modric skuffe. På papiret er det hele nemt for ham, men er der hold i rygterne om hans interesse for et Inter-skifte er det tegn på en manglende sult, som efter 3xCL og en VM-finale måske er forståelig nok. Det bliver det frække bud.
Anders: Keylor Navas. Han får ikke mange kampe og jeg har svært ved at se ham leverer nogle overbevisende præstationer.
Julius: Den største skuffelse bliver bredden af truppen. Derfor kunne jeg godt frygte for niveauet hos nogle af de ældre spillere, som kommer til at spille mange kampe. Jeg er bange for, at Modric og Ramos ikke kan holde niveauet over en hel sæson.
Jesper: Det er altid svært at komme tilbage fra en stor slutrunde med landsholdet og både Varane og Modric nåede langt. Jeg kunne desværre godt forestille mig, at de vil være mærkede af det i løbet af sæsonen.
3) Styrkeforholdet mellem Real Madrid og Atlético Madrid/Barcelona:
Bertram: Real Madrid ser måske svækkede ud, men tror de vinder en kamp over hvert af de to hold i ligaen.
Søren: Efter et skuffende transfervindue hvor både Barcelona og Atletico har handlet stort ind, er der udsigter til en svær sæson. Forhåbentlig kan den nye BBA fronttrio overtage arven fra Cristiano Ronaldo.
Jonas: Jeg tror på det bliver meget tættere end sidste år. Barca spillede bedre end de burde ud fra truppen sidste år, og blev tit reddet af Messi til sidst. Sådan tror jeg ikke det går dem i år. Vi har ikke handlet så godt ind som Atletico og Barca endnu, men det kan komme. Og jeg tror godt vi kunne ende med en sæson der bliver ligeså tæt som 13/14-sæsonen. Forhåbentlig med os som vindere denne gang.
Christian: Jeg synes vi står langt bedre end mange gør det til. Det er tre hold som er tæt på hinanden, hvor alle kan slå hinanden. Jeg håber vi har sulten i ligaen og marginalerne i CL, men sidstnævnte bliver svært og førstenævnte kan glippe, hvis ikke vi henter flere spillere, for så bliver der trukket mange veksler på meget få folk.
Anders: Jeg ser både Atlético og Barcelona være en mulehår bedre end Real Madrid lige nu. Heldigvis er transfervinduet åbent et par uger endnu.
Julius: Jeg ser styrkeforholdet mellem de tre klubber som meget lige. Begge modstandere har købt bedre ind end Real Madrid. Lad os håbe, at Pérez har en lille overraskelse i ærmet, selvom jeg tvivler kraftigt.
Jesper: Jeg nægter at tro på, at Real Madrid er færdige på transfermarkedet og der skal i grunden ikke ret meget til før vi er fuldt på højde med de to andre hold. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Denne trup rummer masser af uforløst potentiale.
4) Hvilke titler vinder vi?
Bertram: VM for klubhold og måske et enkelt mere. Afhænger af holdets koncentration og træneren i de forskellige turneringer
Søren: VM for klubhold, og har en tro på at ligaen ender i Real Madrid. Dog kan endnu en Champions League trofæ se svært ud.
Jonas: Jeg tror vi kan vinde ligaen, og så er klub vm en must win.
Christian: La Liga og Copa del Rey, semifinale-exit i CL. Og så forsvarer vi VM.
Anders: Hvis vi ikke får styrket bredden, tror jeg vi får set svært i ligaen. Derfor tror jeg på Copa del Rey og Champions League igen og selvfølgelig VM for klubhold!
Julius: Jeg synes, at den måde Lopetegui spiller på, ligger bedre til ligaen end Champions League. Det er også den turnering, som jeg forestiller mig klubben satser på. Så jeg tror, og håber, at vi kan vinde ligaen, og så er VM for klubhold selvfølgelig et must.
Jesper: VM for klubhold er allerede i sækken, men jeg tror bestemt at vi kan vinde LaLiga også. Champions League vil afhænge af de næste 14 dages indkøb, for vi mangler typen, som på egen hånd kan gøre det uventede. Men man skal aldrig sige aldrig….
