Courtois får nummer 25... for nu
Courtois er ifølge Real Madrids officielle hjemmeside blevet udstyret med nummer 25.
Thibaut Courtois er frem mod weekendens premiere mod Getafe blevet tildelt sit nye trøjenummer i Real Madrid. Således skal den belgiske landsholdsmålmand spille med nummer 25 den kommende sæson.... eller i hvert fald frem til transferdeadline.
De nuværende trøjnenumre er således blot midlertidige og kan stadig nå at skifte ejermand frem til d. 1. september.
Courtois havde nummer 13 på ryggen i såvel Chelsea som Atletico Madrid, men dette tilhører for nærværende Kika Casilla, hvis fremtid i Real Madrid er ganske tvivlsom efter tilføjelsen af netop Courtois - Sevilla har været nævnt som en potentiel køber i den spanske presse.
Real Madrids belgiske nyerhvervelse får formentlig allerede sin debut i morgen, efter han sad over i onsdagens europæiske Super Cup-finale mod Atletico Madrid, hvor Keylor Navas nødvendigvis heller ikke viste sig frem fra sin bedste side.
