Truppen mod Getafe - 1. spillerunde
Julen Lopetegui har i dag udtaget truppen til sin første ligakamp som træner for Real Madrid.
Og det er en trup uden Odriozola, som netop er kommet tilbage fra en skade. Marcos Llorente og Raul de Tomas er også udeladt, og Jesus Vallejo, der stadig døjer med en skade, er heller ikke en del af truppen.
Casemiro, der blev skiftet ud mod Atletico Madrid i onsdagens Super Cup, er blevet klar, og så er Thibaut Courtois også udtaget, og han står muligvis overfor sin debut for Los Blancos.
Der er 19 mand udtaget til truppen, hvilket betyder at én skal sies fra inden kampstart.
Truppen mod Getafe:
Målmænd: Navas, Casilla og Courtois.
Forsvarsspillere: Carvajal, Ramos, Varane, Nacho og Marcelo.
Midtbanespillere: Kroos, Modric, Casemiro, Asensio, Isco, Ceballos.
Angribere: Benzema, Bale, Lucas, Mayoral og Vinicius Jr.
