Lopeteguis svære valg på målmandspositionen
Et af de største beslutninger som Julen Lopetegui bliver nødt til at foretage i de kommende dage og uger vedrører målmandspositionen, da klubben i øjeblikket besidder to verdensklasse målmænd. Keylor Navas har siden ankomsten til Real Madrid bl.a. vundet tre Champions League titler og en enkelt La Liga titel, mens på den anden side bliver den nyindkøbte Thibaut Courtois anset som én af de allerbedste målmænd i øjeblikket, og blev fornyligt kåret som VM’s bedste målmand.
Lopetegui var i sin aktive karriere selv målmand, og ved derfor vigtigheden at en vigtig mand mellem stængerne, men dette betyder dog ikke, at hans beslutning angående målmandspositionen bliver lettere. I sæsonens første La Liga kamp mod Getafe valgte Real Madrid manageren at lade Keylor Navas vogte buret, men før eller siden vil Courtois få sin chance, og så bliver Lopetegui nødt til at afgøre om den 26-årige belgiere overtager buret permanent eller om han skifter på positionen alt afhængig om der spiller La Liga eller Champions League.
I sidste sæson var Keylor Navas blandt de første på holdkortet under Zinedine Zidane, og formåede at holde buret rent i 11 kampe ud af sine 44 kampe i alt.
