Lopetegui skriger efter forstærkninger - Real Madrid tror på den nuværende trup
Julen Lopetegui ser angiveligt gerne sin nuværende trup blive forstærket med op til flere spillere, men Real Madrid er ikke villige til at imødekomme Lopeteguis ønske, da man stoler fuldt ud på den nuværende trup.
Dette rapporterede Fernando Burgos (spansk journalist, red.) i går aftes i programmet El Transistor på Onda Cero.
Florentino Pérez har efter sigende opgivet håbet om at lande en stjernespiller i indeværende transfervindue, hvorfor Real Madrid-præsidenten hellere vil spare pengene til næste sommers transfervindue, hvor det store mål er at hente Neymar i PSG.
Dermed er der lagt op til, at særligt spillere som Marco Asensio og Isco virkelig skal træde ud af skyggen i Real Madrid og udvikle sig til bærende spillere i den nuværende trup.
Real Madrid er dog i de seneste dage blevet sat i forbindelse med Iago Aspas fra Celta Vigo, hvorfor Los Blancos formentlig stadig snuser lidt rundt på transfermarkedet efter lappeløsninger på forskellige positioner.
