José Leon skifter til Rayo Vallecano

José Leon skifter med al sandsynlighed til Rayo Vallecano, med hvem den spanske forsvarsspiller skriver under på en toårig kontrakt.

Det skriver den spanske sportsavis AS.

Rayo Vallecano er i gang med den helt store oprustning for at undgå nedrykning efter den lille madrilenske klubs nylige oprykning til LaLiga. 

Miguel Ángel Sánchez Muñoz har således allerede hentet ti nye spillere i form af Raúl de Tómas, Álvaro Medrán, Alberto García, Tito, Luis Advíncula, Jordi Amat, Emiliano Velázquez, José Pozo, Gaël Kakuta og Álvaro García.

Og alt tyder på, at Leon bliver Muñoz' ellevte indkøb, om end der stadig mangler en officiel udmeldelse fra Rayo Vallecanos side.

Den 23-årige spanske forsvarsspiller har 42 Castilla-kampe på CV'et siden 2013/14-sæsonen og har været en del af Real Madrids ungdomsafdeling i 14 år.

Seneste artikler...