Vallejo bliver i Real Madrid
Real Madrids 21-årige forsvarstalent, Jesús Vallejo, har i sommerens transfervindue modtaget flere bud fra interesserede spanske klubber, hvor særligt Real Sociedad har været interesseret i at tilknytte Vallejo truppen. Men nu har centerforsvareren, sammen med ledelsen, besluttet, at han har bedst af at blive i den spanske hovedstad.
Det er en beslutning, der vækker glæde hos Real Madrid-træner,Julen Lopetegui. Han er nemlig stor fan af, og har tillid til den unge spanier. Således havde Lopetegui bland andet udtaget Vallejo til en stand-by plads på Spaniens landshold til VM, i tilfælde af at Carvajal ikke skulle blive klar alligevel.
Den spanske sportsavis Marca melder ligeledes, at man på direktionsgangene på Bernabéu er meget tilfredse med Vallejo, som man anser som meget professionel.
