Syv ting du (måske) ikke ved om Mariano Díaz

Den spanske sportsavis AS har lavet en liste over syv ting, som man nødvendigvis ikke i forvejen vidste om Mariano Díaz, der inden længe forventes tilbage i den spanske hovedstad, efter en fremragende sidste sæson i Lyon. 

Madridista.dk bringer her en oversættelse af de syv punkter, hvor der er nogle interessante facts i mellem:

1) Farfaren var fodboldspiller - faren bodybuilder

Mariano Díaz kommer fra en aktiv familie. Således var den 25-årige angribers farfar selv professionel fodboldspiller i sine unge dage for en lille catalansk klub og hans far var bodybuilder og bestyrede et motionscenter i Premiá del Mar - en region på den catalanske kyst, hvor Mariano desuden også blev født.

2) Blev afvist af Espanyol - var for lille

Mariano spillede på Espanyols u/12-hold, som han blandt andet repræsenterede i den populære Fútbol 7-turnering, som Canal+ organiserede. Men han havde ikke held med at overbevise trænerstaben om sine evner, hvorfor han også kun spillede to sæsoner i Espanyols akademi, inden turen gik tilbage til den lokale klub, CE Premiá. "De droppede ham, fordi han var for lille", husker en tidligere akademi-spiller.

3) Har spillet en kamp for det dominikanske landshold

Han har altid drømt om at spille for det spanske landshold, hvorfor han ved flere lejligheder har afvist invitationer fra det dominikanske landshold. Men i 2013 spillede han en venskabskamp for sin mors moderland, da Den Dominikanske Republik mødte Haiti i en træningskamp, da Mariano stadig spillede på Real Madrids C-hold. Derfor kan han stadig for sin drøm opfyldt, hvis Luis Enrique vælger at udtage ham i fremtiden, da han ikke er låst pga. den førnævnte venskabskamp.

4) Zidane reddede hans karriere

Halvvejs gennem 2014/15-sæsonen rendte Mariano ind i gentagende muskelskader, hvilket nær kostede ham fremtiden i La Fábrica, men han gav ikke op så let og søgte råd hos Zidane, der satte ham i kontakt med en schweizisk specialist på området og siden har Mariano næsten været skadesfri.

5) Stor fan af kampsport

Mariano er stor fan af flere forskellige kontaktsport, herunder MMA og UFC, hvor han tidligere har vist sin offentlige støtte til profiler som Conor McGregor og Jonathan 'Maravilla' Alonso, der også har dominikanske rødder.

6) Han elsker at sidde bag rattet

Foruden at være en dygtig fodboldspiller, er Mariano også en fremragende bilist. I fjor endte angriberen på en tredjeplads i en gokart-turnering, som Audi havde organiseret for Real Madrid-truppen. Kun Nacho og Ramos havde mere fart i bilen på dagen.

7) La Bête - Bæstet

Lyons fans var vilde med den spansk-dominikanskes præstationer på grønsværen i Ligue 1 i sidste sæson. Dette resulterede i kælenavnet La Bête (Bæstet), der beskriver Mariano Díaz' fysiske styrke og aggressive stil som angriber.

Seneste artikler...