Marca: Mayoral overvejer sine muligheder

Borja Mayoral overvejer angiveligt sin fremtid i Real Madrid, efter Los Blancos i går offentliggjorde købet af Mariano Díaz, der er udset til at skulle agere førstereserve til Karim Benzema i det madrilenske angreb.

Dette er ikke gået Sevillas næse forbi, efter andalusierne ikke lykkedes med at færdiggøre handlen med netop Mariano. Således er såvel klubbens præsident, Jose Castro, og klubbens træner, Pablo Machin, ikke afvisende over for at hente Mayoral til klubben.

Sevilla er ikke den eneste klub, der følger Mayorals situation i Real Madrid tæt frem til transferdeadline. Den spanske sportsavis Marca erfarer, at op til flere LaLiga-klubber er interesserede i styrke truppen med den 21-årige angribers kvaliteter i boksen.

Mayoral har halvanden dag til at beslutte sig for, om han vil fortsætte i Real Madrid og tage kampen op med Mariano om minutterne fra bænken eller om han vil forsøge sig i en anden LaLiga-klub, hvor han givetvis vil få en masse førsteholdsfodbold i stængerne.

Madridista.dk følger naturligvis alle Real Madrids overskudsspilleres situation tæt frem til transferdeadline i morgen aften.

Seneste artikler...