Fabio Coentrao retur til Portugal

Det har længe blot været et spørgsmål om tid og destination, før Fabio Coentrao ville være fortid i Real Madrid.

Således har den blonde portugiser den seneste uge trænet alene på Valdebebas uden udsigt til at indgå i Julen Lopeteguis Real Madrid projekt.

I transfervinduets sidste timer har Coentrao så langt om længe fundet hjem. Portugiseren skifter nemlig retur til klubben, hvor det hele begyndte, portugisiske Rio Ave, der præsenterede Coentrao i en video med titlen ”Velkommen hjem”.

Coentrao startede sin fodboldkarriere på Rio Aves juniorhold og spillede på klubbens førstehold frem til 2007, hvor han skiftede til storklubben Benfica.

I 2011 havde han gjort det så overbevisende i den portugisiske hovedstad at Real Madrid, dengang med Jose Mourinho i trænersædet, valgte at købe ham for hele 30 mio. euro. Coentrao havde kontrakt med Real Madrid indtil sommeren 2019.

I øjeblikket forhandles de sidste betingelser og Coentraos personlige detaljer på plads, hvorfor hverken disse eller en salgspris endnu er offentliggjort.

Seneste artikler...