Vallejo træner med igen
Jesús Vallejo er tilbage på træningsbanen efter sin skadesperiode og dermed snart klar til at indgå i truppen igen.
Den spanske forsvarer deltog i ugens første træning, som havde fravær af landsholds-spillerne, men alligevel talte navne som Benzema, Lucas Vázquez, Marcelo, Odriozola, Mariano, Keylor Navas, Kiko Casilla, Marcos Llorente, Vinícius og Reguilón.
Vallejo deltog i den første del af trænings-øvelserne, men trak sig så tilbage og lavede individuelle øvelser, som skal gøre ham helt klar til at komme i kamp.
