Marcelo maner alle rygter i jorden: Jeg elsker at være i Real Madrid
Marcelo er i denne uge blevet interviewet i Real Madrid TV og her slår han en gang for alle fast, at han har tænkt sig at blive i Real Madrid, selv om italienske medier har travlt med at sende ham til Juventus.
Brasilianeren siger:
- Temaet om tilbud om at rejse skal man ikke lægge noget i, jeg er meget glad i Madrid, det er mit hjem, jeg har mange år tilbage af min kontrakt og jeg er meget glad for at være her, det er den bedste klub i verden og jeg vil altid spille for de bedste. Lige siden jeg kom har der været rygter og det er svært at være nødt til at vise, at jeg ønsker at være her, at jeg kan spille i Real Madrid, hvor jeg altid vil gøre mit yderste. Jeg fortsætter med at gøre mit arbejde her, som jeg siger, gennem alle sæsoner har jeg vist, hvem jeg er og at jeg nyder at spille her og være en del af omklædningsrummet. Jeg giver alt på banen og gør alt for at gøre tilhængerne glade. Alderen kommer for alle, men jeg passer på mig selv. Det er svært at spille til jeg er 40 år. Jeg ønsker at spille mange år i klubben endnu og jeg passer meget mere på mig selv end jeg gjorde da jeg var 18 og nu kommer der også nye backs til. Jeg tager det roligt og ønsker at fortsætte, og så gammel er jeg heller ikke. Der er mange, som skjuler sig bag de sociale medier for at skrive tosserier og opfinde rygter. Jeg har læst mange skøre ting, men jeg har de samme drømme som eksempelvis Vinícius, som hvis jeg var 18 år, jeg bliver her til det sidste.
Netop Vinícius Junior er Marcelo en slags mentor for og han siger således om den unge angriber:
- Han er en ung mand, som man troede var helt modnet, da han kom. Han er stadig et barn og har masser af ting at lære, men han lytter til de ældre, Casemiro og jeg, og det er godt. Han vil 100% komme til at triumfere i Real Madrid, men han er et barn. Han er på rette vej og gør alle de rette ting, som et ungt menneske skal gøre for at triumfere. For mig var det ikke svært, for der var mange brasilianere og det vil heller ikke blive svært for ham. Tilvænningen vil gå godt.
