Football Transfer Review laver sommer-overblik

Transfervinduet er smækket i og det internationale Football Transfer Review har gjort status over de vigtigste begivenheder.

Dem bringer vi til jer her:

- Der er blevet investeret 4,2 milliarder € i spillere og det er andet år i træk at man når over 4 milliarder €.
- Real Madrid slog for andet år i træk sin rekord i salg af spillere, da Cristiano Ronaldo blev den dyrest solgte spiller med en pris på 117 millioner €.
- LaLiga købte spillere for 876 millioner € og havde indtægter for 795 millioner €, mens Premier League fortsat udsteder checks til højre og venstre og nåede køb på 1,4 milliarder €, mens man blot solgte spillere for 383 millioner €.
- LaLiga satte dog transfer-rekord med sine 876 millioner €. Denne sommer var der 16 hold, som købte mere end sidste sæson, mens 10 af dem oversteg 25 millioner € i køb af spillere.
- Real Madrid og Barcelona er fortsat de klubber, som køber mest ind, men nu er det kun 30% af de samlede udgifter, hvor det for 10 år siden var 80%. Real Madrid har dog købt for 34% mindre end Barcelona i de seneste 5 år, hvor man har vundet 4 af 5 CL-titler.
- Der er gang i svingdøren hos Barcelona, hvor mange af indkøbene hurtigt ryger ud igen, men man formår at få mange penge ind samlet set og denne sommer solgte man spillere for 134 millioner €, hvilket er rekord, hvis man ser bort fra sommeren med tvangs-salget af Neymar.
- LaLiga solgte spillere for rekordsummen 795 millioner €, hvilket er 18% mere end sidste sæson, men Sevilla er rekordholder og har i de seneste tre sæsoner solgt spillere for 253 millioner €.
- Juventus´ køb af Cristiano Ronaldo var sommerens største handel med 117 millioner €. Den Gamle Dame investerede det 3. højste beløb nogensinde med køb for 256 millioner € for 7 spillere.
- Kepa blev historiens dyreste målmand med en pris på 80 millioner € i en sommer, hvor fire af historiens 10 dyreste målmandshandler fandt sted.

Seneste artikler...