Real Madrid sælger spillere som aldrig før - sætter ny transferrekord

Ifølge den årlige rapport fra Prime Time Sport, der bliver præsenteret på IESE Business School i Madrid, har Real Madrid for andet år i træk slået sin egen transferrekord på spillersalg.

Således har Real Madrid solgt spillere for 133 millioner euro. Cristiano Ronaldo blev solgt for 117 millioner euro, Omar Mascarell for 10 millioner euro, Lucas Torró for 3 millioner euro, Philip Lienhart for 2 millioner euro og så betalte Rayo Vallecano Real Madrid 1 million euro for at leje Raúl de Tomás.

Dette er en stigning på fem millioner euro fra året før, hvor man solgte spillere for 128 millioner euro. Her var de mest markante salg Alvaro Morata til Chelsea for 66 millioner euro og Danilo til Manchester City for 30 millioner euro. 

Dermed har Real Madrid sat ny transferredkord på spillersalg, og så er det også værd at notere sig, at man i samme periode har et overskud på transferbalancen på rundt regnet 75 millioner euro.

Seneste artikler...