Talentjagten fortsætter: Uruguayansk puma på blokken

'Pumaen' José Luis Rodríguez (venstre) i duel.

Real Madrid har med sommerens underskriftindsamling hos de brasilianske talenter Vinicius og Rodrygo sikret sig to af Brasiliens varmeste navne, og i går kunne vi fortælle om interessen for Fluminense-angriberen Pedro Guilherme.

Hos kongeklubben er man altså endnu ikke færdig med at sikre sig underskrifter fra morgendagens funklende stjerner, og AS.com beretter, at Real Madrid har endnu et sydamerikansk emne på blokken, José Luis Rodríguez.

Den 21-årige uruguayaner, der til dagligt spiller for Danubio, bekræfter i et interview med Sport 890, at klubben har vist interesse:

”Inden transfermarkedet lukkede, talte vi sammen, og det var på tale at tage afsted. Jeg har fået to tilbud. Min agent tager sig af det, og i de kommende dage vil han rejse og få det ordnet”, fortalte Rodríguez.

Den unge forsvarer er begejstret af den store interesse, og venter blot på sin agents tilbagekomst, der forhåbentligt bringer gode nyheder med sig:

”Det har kostet mig et par dages søvn, og jeg venter bare på afgørelsen. Det er ikke ingenting, når én af det bedste hold i verden kigger på dig. Da jeg hørte det, kunne jeg ikke tro det”, forklarede Rodríguez.

‘Pumaen’, som José Rodríguez kaldes for, er tiltænkt en rolle hos Castilla, og med lidt held, kan det blive et gensyn med en gammel kending fra det uruguayanske ungdomslandshold:

”Jeg håber at mødes med Valverde. Vi talte sammen om mulighederne i derovre (i Madrid, red.) og jeg har mange venner i Spanien som har spillet for landsholdet,” fortæller den unge forsvarer.

Historien melder desuden, at det har været på tale at udleje Rodríguez til Danubio yderligere et år, inden han for alvor skal tørne ud for Castilla.

Seneste artikler...