Truppen støtter Modric´ titel-chancer
Real Madrid-truppen var særdeles glade for UEFAs anerkendelse af Luka Modric forleden, hvor han blev kåret som bedste spiller.
Nu støtter en samlet trup atter kroaten, når The Best-prisen senere på måneden skal uddeles i London og den første til at vise sin støtte var Julen Lopetegui, som forleden udtalte:
- Jeg er sikker på, at Luka vil blive belønnet med Guldbolden, han har spillet en fantastisk sæson og han fortjener det.
Nacho Fernández følger op:
- Luka har fortjent det, han allerede har opnået og fortjener mange flere præmier. Real Madrid er en stor familie, og Cristiano Ronaldo gav os meget, men han er fortid nu.
The Best-prisen uddeles den 24. september og her kan Luka Modric altså gøre en ende på parløbet mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, som har fordelt prisen mellem sig i de seneste 10 år.
