Courtois ked af sure Chelsea-fans
Thibaut Courtois er ked af visse Chelsea-fans reaktion på skiftet til Madrid. Det fortæller den belgiske målmand i et interview med Sky Sports.
”Det gør mig ked af det. De kender åbenlyst ikke til hele sandheden. Allerede i marts havde jeg truffet min beslutning, og jeg troede, at klubben ville acceptere det. Efterfølgende, fordi min transfer var lukket, mødte jeg ikke op til træning. Jeg mente, at det var bedst ikke at forstyrre resten af truppen, når jeg alligevel ikke skulle spille der,” fortalte Courtois.
”Jeg ville ikke være ond over for klubben, jeg elsker Chelsea. Jeg nød at spille der, og er stolt over at have vundet to Premier League-titler, en League Cup og en FA Cup. Jeg håber fansene vil vende. Jeg vil altid se tilbage på Chelsea med en glad følelse.”
Courtois fortalte om vreden, han har mødt fra visse dele af fansene, men understreger samtidig, at han er klar over, at ikke alle fans har det på samme måde.
”Jeg ved, at mange Chelsea-fans forstår min beslutning. Jeg ønsker dem det bedste, og jeg er glad for at se, at de har vundet de første fire kampe. Jeg håber, at de kan vinde ligaen.”
”Det sker nogle ting i medierne. De får det til at lyde, som at jeg sagde, at der ikke var nok kvalitet i Chelsea. Det var ikke det jeg mente. Jeg sagde, at til træning går det hurtigere i Real Madrid. Jeg roste Real Madrids kvalitet, jeg prøvede ikke at tale Chelseas ned.”
Slutteligt kom den 1,99 meter høje målmand ind på den væsentligste årsag til sit skifte:
”Jeg havde muligheden for at komme tilbage til Spanien og mine børn. Det var det vigtigste for mig,” afslutter den tidligere Atletico-spiller.
