Nyindkøb står foran debut
Real Madrid bliver beskyldt for ikke at have forstærket sig denne sommer, men faktisk endte man med at købe for det 3. højeste beløb, da man hentede 5 spillere for samlet 146 millioner €, nemlig Courtois, Lunin (udlejet til Leganés), Odriozola, Vinícius og Mariano.
De tre sidstnævnte har fortsat deres debut til gode, men den kan være nært forestående og for Marianos vedkommende bliver det sandsynligvis allerede i weekenden, når Real Madrid gæster San Mamés til den svære udekamp mod Ath. Bilbao.
Det samme kan blive tilfældet for Álvaro Odriozola, som kan få spilletid for at skåne Carvajal lidt oven på landsholds-strabadserne og inden man går i gang med en hård september måned, hvor der også står Champions League på programmet.
Lidt længere udsigter har det for det unge stortalent, Vinícius, men det ventes også at han kommer i kamp i løbet af september måned, eksempelvis i hjemmekampen mod Espanyol.
