CIES: Courtois er sommerens bedste køb
Fodbold-observatoriet CIES mener, at Thibaut Courtois er sommeren bedste køb.
Sandt er det da også, at Real Madrid hentede den belgiske målmand til langt under markedspris, da man betalte i omegnen af 40 millioner € for VMs bedste målmand og CIES mener, at Courtois som minimum burde have kostet 62,6 millioner €, ifølge deres algoritmer.
CIES anerkender også Juventus´ køb af Cristiano Ronaldo som værende rentabelt, mens Atlético Madrid også høster store roser for deres køb af Rodri Hernández i Villarreal. Atlético Madrid betalte 25 millioner € for en spiller, som vurderes til at koste knap 47 millioner €.
Ikke overraskende er det de engelske klubber, som høster mindst anerkendelse. Således bliver købene af Kepa til Chelsea, Mahrez til Manchester City og Yerry Mina til Everton vurderet til at være langt over markedspris.
